Hvem er jeg?
Jeg er 44 år, gift og mor til tre børn. Vi bor på en landejendom i Stenmagle, og her har jeg min behandlervirksomhed.
Interessen for at arbejde med kroppen blev vakt, da min mand fik dårlig ryg og måtte sygemeldes i en længere periode. De traditionelle behandlingsformer fik ham på benene, men ikke så han kunne fungere uden at få tilbagefald. Jeg begyndte at se nærmere på hans kropsholdning og undrede mig over, at de ubalancer, som jeg tydeligt kunne se, ikke blev synderligt bemærket, når han kom til behandling i det traditionelle behandlingssystem. Der var bl.a tale om drejning i kroppen og ubalance i bækken-/hoftepartiet. Det blev startskuddet til en ny tilværelse.
I 2005 blev jeg færdig med uddannnelsen til Rosenberg Teknik terapeut. Her lærte jeg selve grundteknikken, der anvendes i Rolf metode forløbet. Det er en meget blid form for bindevævsmassage, hvor behandleren med et ganske let tryk i muskelhinden kan få muskelfibrene til at slappe af. Som klient kan man altså slappe af, da det ikke gør ondt at få behandling.
I juni 2006 påbegyndte jeg uddannelsen til Ida P. Rolf metode kropsterapeut på Stanley Rosenberg Instituttet i København - underviser var Jakob Mikkelsen. Uddannelsen sluttede året efter.
Jeg har behandlet siden uddannelsens start. Helt fra begyndelsen har jeg bl.a været så heldig at få lov til at hjælpe folk med svære diskusprolaps problemer og smerter i iskiasnerven.
Dette har givet stor forståelse for nervers måde at reagere på men også forståelse for, hvordan smerter i nerver kan afhjælpes.
Jeg holder mig løbende orienteret via kurser relateret til arbejde med kroppen. Jeg kan bl. a nævne:
- Anatomy Trains, kroppen og dens linier, undervist af Tom Myers fra USA på Staney Rosenberg Instituttet i København april 2007.
- Opfølgningskurser på Rolf metoden, som jeg deltager i hvert år.
- Focus on fascia, undervist af Tom Myers fra USA og Stanley Rosenberg på Stanley Rosenberg Instituttet i København oktober 2008.
I afsnittet Nyt kan du finde ydeligere oplysninger om de kurser, som jeg deltager i.
